Spring over hovedmenu

Specialtilsyn

Specialtilsyn er en række tilsyn, som ikke er almindelige driftstilsyn, men tilsyn som har et særligt fokusområde og formål.

Følgende eksempler betragtes som specialtilsyn:

Emnetilsyn

Emnetilsyn er et tilsyn, som har et fokus på et særligt emne, som f.eks. håndtering af løft, træning og kompetencer, malerarbejde osv. Emnestilsyn kan også omfatte tilsyn med en særlig operation, som f.eks. specielle løft, specielle boreaktiviteter, psykisk arbejdsmiljø osv. Et emnetilsyn kan gennemføres som et skrivebordstilsyn hvor en række dokumenter og besvarelser fra selskaberne gennemgås.

Strakstilsyn

Strakstilsyn er et tilsyn, som har til formål at undersøge en given hændelse, som f.eks. ulykke, nærvedhændelser, gasudslip osv. Formålet er forlæggelse af hændelsesforløbet og undersøgelse af de bagvedliggende årsager til hændelsen.

Uvarslet tilsyn

Uvarslet tilsyn er en anden form for tilsyn, hvor Arbejdstilsynet møder uvarslet op og gennemfører tilsyn på udvalgte emner, når det vurderes, at formålet med tilsynet forspildes, hvis operatør eller ejer på forhånd får besked om tilsynet.

Tilsynet kan gennemføres både som et tilsyn på operatørens eller ejerens kontor onshore eller på anlæg mv. offshore.